Afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg

Afgivet til forslagets 2. behandling

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Simon Olsen, Siumut, formand
Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut, næstformand
Landstingsmedlem Mikael Petersen, Siumut
Landstingsmedlem Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har efter 1. behandlingen under FM2002 behandlet Landsstyrets forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om afgift på rejer med bemærkninger.

Samråd

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af forslaget haft Landsstyremedlemmet for Økonomi i samråd.

Yderligere oplysninger til belysning af forslaget

Udvalget har fra "Den grønlandske havfiskeri og Eksport sammenslutning" - APK modtaget pris- og regnskabsoplysninger. Prisoplysningerne for år 2002, baserer sig på afregning af godt 4000 tons skalrejer der alle er solgt i indeværende års første måneder.

Forslagets indhold

Udvalget har gennemgået ændringerne i forslaget og skal dertil knytte følgende bemærkninger.

Forslaget indeholder en præcicering af at licenshaver skal svare afgift af de rejer der fiskes ved hjælp af udenlandske skibe, uanset om disse er fanget af udenlandske indchartrede skibe , uanset om der er tale om time charter eller bare-boat charter.

Det præcireres endvidere, at der alene skal svares afgift af den del af fangsten der opfiskes i Grønlandsk fiskeriterritorium.

Forslaget indeholder en nedsættelse af rejseafgiften fra 3 procent til 1 procent med virkning fra 1. januar 2002. Forslaget vil medføre et provenutab på kr. 15. mio. i finansåret 2002 og budgetoverslagsårene.

Et flertal bestående af Siumut og Atassut tilslutter sig Landsstyrets intensioner om at afhjælpe rederiernes negative indtjeningsmuligheder de seneste år, som er opstået på baggrund af de seneste års negative udvikling i verdensmarkedspriserne på skalrejer.

Siumut og Atassut har i forlængelse af sine diskussioner af forslagets § 2, som er affattet således:

§ 2 "Landstingsloven træder i kraft den x. maj 2002, og har virkning fra den 1. januar 2002."

Det er Siumut og Atassuts opfattelse, at man principielt ikke skal ændre en afgiftstørrelse med tilbagevirkende kraft.

Derfor skal Siumut og Atassut opfordrer Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag til forslagets 2. behandling således, at ordlyden i § 2, affattes således:

§ 2 "Landstingsloven træder i kraft den x. maj 2002, og har virkning fra den 1. juli 2002."

Et flertal bestående af Siumut og Atassut indstiller forslaget til vedtagelse i den form forslaget har, når Landdstyret har fremsat sine ændringsforslag i overensstemmelse med flertallets indstillinger.

Et mindretal bestående af Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet indstiller forslaget til forkastelse.

Inuit Ataqatigiit begrunder sin indstilling til forkastelse af forslaget således:

Inuit Ataqatigiit mener grundlæggende, at værdiskabningen i samfundet skal komme hele befolkningen til gode og at de bredeste skuldre skal bære mere af byrden. Regnskabsoplysninger for årene 1999 og 2000, viser at rederierne har opnået et større overskud og oparbejdet en større egenkapital i højre grad i forhold til tidligere år. Rejekvoterne er forhøjet de senere år og de havgående trawleres landingspligt blev reduceret fra 25 procent til 15 procent i år 2001. Landsstyret har under EM2001 redegjort for fiskeriets situation " Kvoteforhøjelsen på 14.000 tons i år vil i det omfang den medfører et tilsvarende fiskeri, kunne begrænse tabet af eksportindtægter, såfremt den totale kvote opfiskes og priserne ligger 20 % lavere end 1999, kan kvoteforhøjelsen isoleret set maksimalt give en forøget eksportindtægt på 175 mio. kr.

Royal Arctic Line begrunder, sin forbedring af resultat i år 2001 i forhold til året tidligere, at dette blandt andet hænger sammen med at fragten af fiskeprodukter ud af landet er forøget.

Regnskabsoplysninger fra rederierne vil tidligst foreligge i april og maj. Inuit Ataqatigiit mener derfor ikke, at Landsstyret har et reelt grundlag til at Landstinget kan vurdere forslaget. Det er derfor Inuit Ataqatigiits vurdering at man modsat nedsættelse skal forhøje rejeafgiften fra 3 procent til 5 procent.

I budgetregulativet for år 2002 er kravet til nye eller ændrede indtægtsbevillinger (s. 78- og 79), at ansøgninger om nye eller ændrede bevillinger skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder fuldstændige oplysninger, herunder fuldstændige oplysninger om direkte og indirekte økonomiske konsekvenser af ansøgningen, både for så vidt angår finansåret som de efterfølgende år. Endvidere skal ansøgninger om ekstrabevillinger i årets løb ledsages af et forslag til finansiering (kompenserende besparelser / budgetforbedringer), for at det kan forventes taget stilling til sagen (ansøgningen). Disse krav i budgetregulativet for år 2002 opfyldes ikke af Landsstyret med forslaget til nedsættelsen af rejeafgiften.

Landskassens regnskaber for år 2001 viser en overskridelse af driftsbevillingerne på 46 mio. kr., hvor størstedelen af disse overskridelser i år 2001 er sket indenfor social- og uddannelsesområdet. Landsstyret stillede under behandlingen af Forslag til Finanslov 2002 skærpet krav overfor Landstinget, som Landstinget blev nød til at følge, og en forbedring af vilkårene for ældre, børn og unge samt handicappede blev på ny udskudt.

Inuit Ataqatigiit frygter derfor yderligere følger, som skulle være med til forbedring af vilkårene for de mindrebemidlede og på uddannelsesområdet, da en nedsættelse af rejeafgiften vil medføre en reducering af DAU-resultatet.

Kandidatforbundet begrunder sin indstilling til forkastelse af forslaget således:

Kandidatforbundet syntes det er yderst betænkeligt, at Landsstyret har fremsat et forslag uden reel dokumentation for rederiernes økonomi. Denne dokumentation vil først forelægge i april-maj måned i år 2002 i form af regnskaber. Kandidatforbundet er af den grundlæggende opfattelse at alle forslag til beslutninger der fremlægges til Landstinget, skal være veldokumenteret.